Tjekliste fra revisor til et fejlfrit regnskab

Blog, 11.09.2025

Et fejlfrit regnskab er ikke kun et spørgsmål om pæne tal i en årsrapport. Det handler om gennemsigtighed, troværdighed og økonomisk styring. Når en revisor gennemgår et regnskab, er der en række områder, der altid får særlig opmærksomhed. Hvis disse er i orden, bliver processen hurtigere, billigere og mere værdifuld for virksomheden.

Denne artikel fungerer som en gennemgang af de vigtigste punkter, der bør være på plads, hvis man vil sikre sig et fejlfrit regnskab. Tænk på den som en slags tjekliste – ikke fordi det fjerner behovet for en revisor, men fordi det gør samarbejdet langt mere effektivt.

Hvorfor et fejlfrit regnskab er vigtigt

Et fejlfrit regnskab har værdi både internt og eksternt. Internt giver det ledelsen et klart billede af økonomien og et sikkert grundlag for beslutninger. Eksternt skaber det tillid hos banker, investorer og myndigheder.

Fejl i regnskabet kan derimod skabe usikkerhed. Selv små uoverensstemmelser kan føre til spørgsmål fra revisor, forbehold i påtegningen eller i værste fald sanktioner fra myndigheder. Derfor er det afgørende at have styr på de områder, revisor altid vil fokusere på.

1. Korrekt bogføring og bilag

Et regnskab kan aldrig blive mere nøjagtigt end den bogføring, det bygger på. Det første punkt på enhver tjekliste er derfor, at bogføringen er ajourført, og at alle bilag er registreret.

Virksomheder, der mister overblikket over bilag, risikerer at stå med store huller i dokumentationen. Fakturaer, kvitteringer og kontrakter er beviset for, at tallene er korrekte. Hvis de mangler, kan revisor ikke bekræfte posterne.

Digitalisering kan være en stor hjælp her. Mange virksomheder bruger i dag systemer, der automatisk indlæser fakturaer og betalinger. Det reducerer risikoen for fejl og sparer tid, når regnskabet skal gøres klar til revision.

2. Afstemninger af væsentlige konti

En anden central del af tjeklisten er afstemning af alle væsentlige konti. Det gælder ikke kun bankkonti, men også debitorer, kreditorer, moms og skat.

En bankafstemning er et klassisk eksempel. Hvis den bogførte saldo ikke stemmer overens med bankens faktiske saldo, vil revisor stille spørgsmål. Små forskelle kan have mange årsager – uafklarede betalinger, gebyrer eller fejl – men de skal opdages og forklares, før regnskabet kan godkendes.

På samme måde er det vigtigt, at kundetilgodehavender og leverandørgæld stemmer. Hvis virksomheden tror, den har penge til gode, men kunden ikke har betalt, kan det give et misvisende billede af økonomien.

3. Dokumentation af varelager

For virksomheder med varelager er dokumentationen et fast punkt på revisors tjekliste. Lageret udgør ofte en stor post i balancen, og derfor skal det være dokumenteret med optællinger og vurderinger.

Hvis lageret overvurderes, kan virksomheden fremstå sundere, end den egentlig er. Hvis det undervurderes, kan det give et unødigt pessimistisk billede. Derfor er en realistisk og veldokumenteret lageroptælling afgørende.

Mange revisorer anbefaler, at optællinger sker løbende gennem året og ikke kun ved årsafslutningen. Det gør både regnskabet mere præcist og revisionen lettere.

4. Anlægsaktiver og afskrivninger

Maskiner, ejendomme, biler og andet udstyr er ofte blandt de poster, hvor revisor går i dybden. Anlægsaktiver skal dokumenteres med købsdokumenter, og afskrivninger skal være realistiske i forhold til aktivernes levetid.

Hvis afskrivningerne ikke er korrekt beregnet, kan det give et forvrænget billede af både resultat og balance. Et fejlfrit regnskab kræver derfor, at virksomheden har styr på, hvordan aktiver værdiansættes og nedskrives.

5. Mellemregninger og interne transaktioner

Særligt i selskaber med flere ejere eller datterselskaber er mellemregninger et punkt, der ofte volder problemer. Det kan være interne lån, udlæg eller handler mellem selskaber, som ikke er korrekt afstemt.

Hvis disse poster ikke stemmer, kan det skabe stor usikkerhed i regnskabet. Et fejlfrit regnskab kræver derfor klare aftaler og dokumentation for alle interne transaktioner.

6. Skat og moms

Moms og skat er altid et område, hvor revisor ser nøje efter. Det handler både om at sikre, at indberetningerne stemmer med bogføringen, og at virksomheden ikke risikerer efterbetalinger eller bøder.

Manglende eller forkerte afstemninger af moms og skat er en af de hyppigste fejl, der opdages under revision. Derfor bør det altid være en del af virksomhedens egen tjekliste at afstemme disse områder løbende.

7. Ledelsespåtegning og going concern

Et fejlfrit regnskab handler ikke kun om tal. Ledelsen skal også afgive en påtegning, der dokumenterer, at de mener, regnskabet giver et retvisende billede, og at virksomheden kan fortsætte driften.

Hvis der er usikkerhed om virksomhedens fremtid, vil revisor altid bemærke det. Derfor er det vigtigt, at ledelsen kan dokumentere deres vurderinger – fx med budgetter, finansieringsaftaler eller planer for fremtidig drift.

Tjeklisten som værktøj

En revisor bruger tjeklisten som et værktøj til at strukturere gennemgangen. For virksomheden kan det være en hjælp at kende disse punkter, fordi det gør forberedelsen nemmere.

Ved at gennemgå punkterne selv, inden revisoren går i gang, kan virksomheden fjerne mange af de fejl og mangler, der ellers ville opstå. Det sparer tid og penge og øger chancen for at få en ren påtegning uden forbehold.

Eksempel fra praksis

En mindre produktionsvirksomhed oplevede i flere år at få påtegning med forbehold, fordi lageroptællingen ikke var tilstrækkeligt dokumenteret. Først da ledelsen begyndte at bruge en fast tjekliste, ændrede situationen sig.

Med faste procedurer for dokumentation, afstemning og bilag kunne revisor hurtigt godkende regnskabet. Resultatet var en ren påtegning, en billigere revisionsproces og en styrket relation til banken.

Et andet eksempel var en servicevirksomhed, der havde problemer med mellemregninger mellem selskaber. Efter at have indført klare aftaler og faste afstemninger, kunne revisor godkende regnskabet uden bemærkninger. Her viste tjeklisten sig at være et praktisk redskab, der gjorde en konkret forskel.

Et fejlfrit regnskab kræver disciplin, struktur og dokumentation. Ved at følge en tjekliste kan virksomheden sikre, at de områder, revisor altid kontrollerer, er i orden: bogføring og bilag, afstemninger, varelager, anlægsaktiver, interne transaktioner, skat og moms samt ledelsens påtegning.

Når disse punkter er på plads, bliver revisionen ikke bare lettere og billigere – den bliver også mere værdifuld. Regnskabet får højere troværdighed, og ledelsen får et stærkere grundlag for at træffe beslutninger.

Hos Finara kan virksomheder finde den rette revisor til at hjælpe med både tjekliste og revision. Platformen matcher virksomheder med op til tre kvalificerede rådgivere, så det bliver nemt at få den hjælp, der passer bedst. På den måde kan enhver virksomhed arbejde målrettet mod et fejlfrit regnskab.

 

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er de vigtigste punkter på revisors tjekliste?
Bogføring, bilag, afstemninger, dokumentation af lager og aktiver samt afstemning af moms og skat.

Hvorfor er en tjekliste nyttig for virksomheder?
Den gør det nemmere at forberede regnskabet, undgå fejl og sikre en smidigere revisionsproces.

Kan en revisor hjælpe med at udarbejde en tjekliste?
Ja, mange revisorer tilbyder at tilpasse en tjekliste til virksomhedens behov, så den kan bruges som et praktisk værktøj i hverdagen.